En ægte HD uplink/TOC, med stor fleksibilitet: Up- og downlink af flere samtidige signaler, plads til håndtering af ekstra udstyr som f.eks. EVS, kamera, trådløst kamera m.m. Bilen er skabt til at færdes i det internationale produktionsmilijø.
Den er indrettet med 3 arbejdspladser, men kan også énmandsbetjenes ved fx. uplinkopgaver eller en traditionel live-opgave. Der er lagt særlig vægt på kommunikationsdelen og bilen kan nemt håndtere flere øresneglskredsløb og IFB-linjer fra kundens MCR.
Bilen er redundant og har stor sendestyrke med 2 stk. 750W HPA'ere. Samtidig er der mulighed for at kunne sende flere signaler samtidig, f.eks. 1 x 36 MHz HD + 1 x 9MHz SD / 1 x 27 Mhz HD + 2 x 9MHz SD / 4 x 9 Mhz SD.
Derudover er der mulighed for modtagelse af 10 satellitsignaler. Alt udstyr og kabling i bilen er HD.
Der er generator ombord, så man er uafhængig af ekstern strømforsyning og med UPS-anlæg på de mest vitale dele i bilen, så man kan fortsætte sending i minutter til anden forsyning er etableret.
Desuden er der monteret en ekstra motorstyret parabol til modtagelse fra ekstern satellit.